Strik

Pinde og værktøj

Det rigtige strikkeudstyr gør det lettere at holde arbejdet samlet og vælge pinde, der passer til projektets form. Pindetypen afhænger især af, om du strikker frem og tilbage, rundt eller på få masker. Materialet påvirker, hvor let garnet glider, og hvor sikkert maskerne bliver på pindene. Størrelser angives i millimeter, for eksempel 3,5 mm eller 5 mm, og opskriften angiver som regel den anbefalede størrelse. Her får du overblik over pinde og praktisk tilbehør til forskellige strikkeprojekter.

Lige pinde, rundpinde og strømpepinde

Lige pinde bruges som et par: Maskerne står på den ene pind, mens du strikker dem over på den anden. De er enkle at overskue til flade dele som tørklæder, viskestykker og enkelte for- eller bagstykker. Pindene fås typisk i længder omkring 25–35 cm; ved brede arbejder kan de føles tunge, fordi hele arbejdet hviler på pindene.

Sammenligning af pindetyper til forskellige strikkeprojekter

Pindetype	Brug og typiske projekter	Fordele	Ulemper og størrelser
Lige pinde	Strik frem og tilbage, eksempelvis tørklæder og flade paneler.	To pinde er lette at holde styr på, og maskerne er synlige langs skaftet.	Arbejdet kan fylde og veje på pindene. Længder på cirka 25–35 cm er almindelige; vælg mm-størrelse efter opskriftens angivelse.
Rundpinde	Kan bruges både til fladt strik og til at strikke rundt, eksempelvis bluser, huer og tæpper.	Wire fordeler vægten fra større arbejder; ved fladt strik vender du arbejdet efter hver pind, som med lige pinde.	Wirelængden skal passe til arbejdets omkreds. Længder omkring 40, 60, 80 og 100 cm er almindelige, og pindespidser fås i mange mm-størrelser.
Strømpepinde	Et sæt på typisk fem pinde bruges til små omkredse som sokker, ærmer og huer.	Maskerne fordeles på flere pinde, så små rør kan strikkes rundt uden en wire.	Flere pindespidser er i brug på én gang, hvilket kan kræve tilvænning. Sæt findes ofte i længder på cirka 15–20 cm og i forskellige mm-størrelser.

Rundpinde er ikke kun til rørformede arbejder: Til et fladt stykke sættes maskerne på wiren, og du strikker frem og tilbage mellem pindespidserne. Når du strikker rundt, føres arbejdet videre i samme retning; vælg en wire, der passer til omkredsen, så maskerne ikke strækkes langs wiren.

Til et bredt sjal eller en trøjedel er en rundpind ofte mere behagelig end lange lige pinde, fordi arbejdet hviler på wiren. Lige pinde passer godt til et enkelt, fladt projekt, mens strømpepinde er praktiske, når omkredsen er for lille til en rundpind. Vælg først pindetype efter projektets form og derefter den mm-størrelse, opskriften anbefaler.

Materialer: bambus, træ og metal

Bambus- og træpinde har en overflade, der griber garnet mere end metal gør. Maskerne glider derfor langsommere, hvilket giver bedre kontrol, hvis du stadig øver dig i at føre garnet jævnt. Bambus er ofte let, mens vægten på træpinde varierer med træsort og konstruktion. Glatte træsorter kan føles hurtigere end bambus, men de giver stadig typisk mere modstand end metal.

Metalpinde, ofte af aluminium eller stål, har en glat overflade, så maskerne flytter sig hurtigt. De passer godt til glatte garner og til strikkere, der ønsker et højt tempo. Den glatte overflade kan dog gøre det lettere for masker at glide af spidserne, hvis grebet er løst. Metal kan også klikke mod hinanden under arbejdet; aluminium er som regel lettere end stål, så vægt og lyd afhænger af den konkrete pind.

For mange begyndere er bambus et godt udgangspunkt: Garnet bliver på pindene lidt mere sikkert, og den langsommere glidning gør det lettere at styre maskerne. Træ er også et behageligt valg, især hvis du foretrækker en glat, men ikke helt så hurtig overflade som metal. Vælg metal, hvis du allerede har godt styr på maskerne eller gerne vil strikke hurtigere.

Pindetykkelse står i millimeter, eksempelvis 2,5 mm, 3,5 mm, 4 mm eller 6 mm. Størrelsen beskriver pindens diameter, ikke dens længde; samme tykkelse kan derfor fås som lige pinde, rundpinde eller strømpepinde. Følg opskriftens anbefalede mm-størrelse, og se efter, at den er tydeligt angivet på pindene eller emballagen, så du let kan finde samme størrelse igen.

Tilbehør

Nogle få dele gør det nemmere at holde styr på projektet og afslutte arbejdet pænt:

• Maskemarkører: Sæt dem på pinden for at markere omgangens begyndelse, en mønsterrapport eller et bestemt sted i arbejdet.
• Stoppenål: En nål med stort øje bruges til at føre garnender gennem maskerne, når trådene skal skjules.
• Målebånd: Mål længde og bredde i centimeter, så du kan kontrollere, om projektet har nået de mål, opskriften angiver.
• Hjælpepind: Hold masker til side, mens du strikker fletninger eller andre krydsninger; vælg en pind, der passer til maskernes størrelse.
• Maskestopper: Sæt dem på pindespidserne, når arbejdet lægges fra sig, så maskerne ikke glider af.

Til et første projekt er et målebånd, en stoppenål og nogle maskemarkører et praktisk minimum. Vælg bambuspinde i den mm-størrelse, opskriften anbefaler, hvis du ønsker et begyndervenligt greb om maskerne.

Grundteknikker

Strik bliver lettere at styre, når du øver opslag, maskebeherskelse og aflukning hver for sig. De tre trin danner grundlaget for alt fra en enkel karklud til en sweater med ribkanter. Start gerne med et lille prøvestykke, så du kan se, hvordan maskerne ligger, før du går videre til et større projekt. Med få gentagelser bliver bevægelserne mere ensartede, og du kan vælge den teknik, der passer til kanten eller stoffet, du vil skabe.

Opslag

Langopslagning, også kaldet opslag med lang garnende, giver en elastisk kant, der passer til mange begyndende strikkeprojekter. Garnenden skal være lang nok til alle maskerne; behovet afhænger af garnets tykkelse og pindens størrelse.

1. Beregn garnenden ved at måle den ønskede opslagte bredde og sætte cirka tre gange bredden af til garnenden samt 15–20 cm ekstra. Prøv eventuelt med ti masker, og brug resultatet som målestok.
2. Lav en løkke med garnet, og træk garnenden gennem løkken, så du får en løkke, der kan strammes om pinden. Den tæller som første maske.
3. Hold pinden i højre hånd. Læg garnenden over tommelfingeren og arbejdsgarnet over pegefingeren på venstre hånd, og hold garnstykkerne fast med de øvrige fingre.
4. Før pindespidsen nedefra ind under garnet omkring tommelfingeren, så tråden ligger over pinden. Hold hånden rolig, mens du fører pinden videre mod pegefingeren.
5. Fang garnet fra pegefingeren med pindespidsen, og træk det tilbage gennem løkken ved tommelfingeren. Slip tommelfingerløkken, og stram den nye maske på pinden.
6. Gentag bevægelsen, indtil det ønskede antal masker er slået op. Stram hver maske, så den sidder til uden at klemme pinden; ensartet afstand gør første pind lettere.

Kontrollér, at maskerne kan glide langs pinden, før du begynder at strikke. Et strikket opslag er et enkelt alternativ, hvor hver maske dannes ved at strikke en ny løkke; det er let at forlænge undervejs, men giver ofte en mindre elastisk kant. Opslag med løkke kan også bruges, når du blot skal lave få masker.

Ret, vrang og rib

Ved en retmaske føres højre pind ind i masken forfra, garnet lægges om pinden, og den nye løkke trækkes gennem masken. Ved en vrangmaske føres garnet foran arbejdet, og pinden føres ind fra højre mod venstre; garnet trækkes gennem, så den gamle maske kan glide af. Når du strikker frem og tilbage, kan du genkende maskerne på små V-former og buer på arbejdet.

Tre almindelige strikkemønstre sammenlignet

Mønster	Udførelse	Udseende	Elasticitet og anvendelse
Rillestrik	Strik ret på alle pinde, både frem og tilbage.	Vandrette riller på begge sider; stoffet er vendbart.	Giver et smidigt, stabilt stof og egner sig til tørklæder, kanter og enkle klude.
Glatstrik	Strik ret på retsiden og vrang på vrangsiden.	Retsiden viser glatte V-masker, mens vrangsiden har små buer.	Stoffet er mindre elastisk end rib og bruges ofte til større, glatte flader i beklædning.
1×1-rib	Skift mellem én retmaske og én vrangmaske; gentag rækken. På næste pind strikkes maskerne, som de viser.	Lodrette søjler af ret- og vrangmasker på begge sider.	Den gentagne vekslen gør stoffet elastisk; vælg rib til manchetter, halskanter og andre kanter, der skal give sig.

Rillestrik er et overskueligt valg, når du vil have et vendbart mønster, mens glatstrik giver en rolig, ensartet retside. Vælg 1×1-rib, når kanten skal kunne strækkes og vende tilbage mod håndleddet eller halsen.

Aflukning

Aflukning lukker de åbne masker, så arbejdet ikke trævler op. Strik de første to masker, og løft den første maske over den anden og helt af højre pind. Strik den næste maske, så der igen er to masker på højre pind, og løft den ældste over den nystrikkede. Gentag rækken ud, indtil én maske er tilbage. Hold garnet løst, mens du løfter maskerne over; kanten skal kunne give sig omtrent lige så meget som selve arbejdet. En stram aflukning kan begrænse bevægelsen ved eksempelvis en halskant eller manchet. Klip garnet med en ende på cirka 15 cm, træk enden gennem den sidste maske, og stram den forsigtigt. Til en mere elastisk kant kan du bruge en elastisk aflukning med omslag, hvor et ekstra omslag giver maskerne mere bevægelsesrum. Til 1×1-rib er italiensk, syet aflukning et andet valg, fordi den følger ribbens lodrette søjler. Til en almindelig kant er den enkle aflukning bedst, når maskerne holdes løse og jævne.

Almindelige begynderfejl

Fejl i strik skyldes ofte, at en maske er gledet af pinden, at garnet holdes med ujævn spænding eller at kanten ikke passer til mønsteret. De fleste problemer kan rettes, hvis du opdager dem, før arbejdet bliver langt. Kig på maskernes retning og på tråden mellem dem, så du kan finde årsagen frem for kun at skjule symptomet. Strikkefejl og løsninger bliver lettere at overskue, når du retter én maske eller række ad gangen. Her er de mest almindelige situationer og de konkrete greb, der får arbejdet på sporet igen.

Tabte og vredne masker

En tabt maske viser sig ofte som en løs løkke med en eller flere vandrette tråde over sig. Lad være med at trække i arbejdet: sæt straks en maskemarkør eller en sikkerhedsnål gennem løkken, så den ikke løber længere ned. En hæklenål kan bruges til at hente masken op igen og føre trådene gennem den i den rigtige rækkefølge.

• Find den tabte maske, og hold den fast med en hæklenål eller en nål, før du løsner arbejdet yderligere.
• Vend arbejdet, så retsiden vender mod dig, og se efter de vandrette tråde, der danner maskerne over løkken.
• Før hæklenålen gennem løkken nedefra, fang den nederste vandrette tråd, og træk tråden gennem løkken.
• Gentag med én vandret tråd ad gangen, indtil du har arbejdet dig op til den aktuelle pind.
• Sæt den genoprettede maske på venstre pind med begge maskeben i korrekt retning, og kontrollér, at den ikke er vredet.

Hvis masken er løbet flere rækker ned, skal hver tværgående tråd samles op i rækkefølge nedefra. Ved en tabt maske i kanten kan tråden være længere; træk forsigtigt i nabomaskerne for at fordele overskuddet, og hæft den løse tråd på bagsiden, når arbejdet er færdigt. Er flere masker løbet, eller er fejlen opstået langt nede i et mønster, kan du trævle tilbage til rækken over fejlen og strikke den igen.

En vredet maske har krydsede maskeben i stedet for ben, der ligger åbent og parallelt. Det sker typisk, når garnet vikles om pinden i forkert retning, så masken drejes, mens den dannes. Find den række, hvor vridningen opstod, og trævle tilbage til masken; strik den på ny med garnet viklet samme vej som i de øvrige masker. Hvis du først opdager fejlen senere, kan du løsne maskerne ned til den berørte maske og arbejde dem op igen med hæklenålen. Kontrollér altid, at løkken vender ens med nabomaskerne, før du fortsætter.

For stramme eller for løse masker

Ujævn spænding opstår ofte, når garnet holdes for hårdt, når hænderne spænder under arbejdet, eller når du skifter mellem at strikke hurtigt og langsomt. Garnets tykkelse og overflade spiller også ind: et glat, tyndt garn kan glide anderledes end et fyldigt garn, så samme håndbevægelse ikke altid giver samme maskestørrelse. Hvis arbejdet bliver stift og svært at føre på pinden, er maskerne sandsynligvis for stramme; store, åbne løkker peger på for løs spænding.

Strikkefastheden kan justeres med pindestørrelsen. Hvis prøven giver flere masker på 10 cm end opskriften, strikker du tættere end ønsket; prøv en pind, der er 0,5 mm tykkere. Får du færre masker end målet, så prøv en pind, der er 0,5 mm tyndere. Lav en ny prøve i samme mønster, for rib og glatstrik kan give forskellig fasthed.

Hold garnet, så det glider jævnt mellem fingrene uden at blive klemt, og lad skuldre og håndled være afslappede. Undgå at stramme hver maske ved at trække i garnet efter den er dannet; lad i stedet løkken sidde naturligt på den bredeste del af pinden. Hvis spændingen ændrer sig undervejs, så hold en kort pause og strik nogle prøverækker, før du fortsætter på projektet. En anden pindestørrelse og afslappede hænder løser ofte problemet hurtigere end at forsøge at tvinge garnet til at ligge anderledes.

Kanten bølger eller trækker sig sammen

Glatstrik krøller altid i kanterne uden en kant i retstrik eller rib. Retmaskerne på forsiden og vrangmaskerne på bagsiden trækker stoffet i forskellige retninger, så både sidekanter og opslag eller aflukning kan rulle ind. Det er en egenskab ved mønsteret, ikke nødvendigvis et tegn på, at du har strikket forkert.

En kant, der trækker sig sammen, skyldes ofte, at opslaget eller aflukningen er strammere end resten af arbejdet. Prøv at slå op med en større pind, eller luk af med løsere bevægelser; kontrollér også, at du ikke springer masker over ved kanten. En bølgende kant kan opstå, hvis der ved en fejl er taget masker ud, eller hvis kantmaskerne strikkes løst og ujævnt.

En retstrikket kant på 4-6 rækker ved opslaget og aflukningen hjælper med at holde fladen plan. Langs siderne kan 3-5 kantmasker i retstrik eller en ribkant samle stoffet; prøv bredden på en lille prøve, før du vælger den til et større arbejde. En glat kantmaske, hvor første maske tages løs af på hver pind, giver en mere ensartet sidelinje, men fjerner ikke i sig selv krølningen fra glatstrik. Den mest praktiske løsning er at kombinere en passende kant med en jævn spænding og kontrollere masketallet undervejs.

Færdiggørelse og pleje

Når alle masker er strikket, gør en omhyggelig afslutning arbejdet mere holdbart og pænt. Garnender skal fæstnes, så de ikke løsner sig eller bliver synlige efter brug. Blokering betyder at forme det færdige stykke til mål, mens det er fugtigt, og lade det tørre fladt. Metoden kan udjævne maskerne og hjælpe med at få kanter og mål på plads. Vælg vask og blokering efter garnets fiber og følg altid anvisningerne på garnets banderole.

Hæft ender

Hæft garnender, når arbejdet er færdigt, og lad cirka 10–15 cm garn være tilbage til hver ende. Brug en stoppenål med en spids, der passer til garnets tykkelse; træk ikke så hårdt, at stoffet rynker.

• På glatstrik føres garnenden på vrangsiden gennem bagsiden af 5–8 masker, så den følger maskernes lodrette stolper uden at trække stoffet sammen.
• Skift retning efter nogle masker, og væv tilbage gennem 3–5 masker; den ændrede retning mindsker risikoen for, at enden glider ud ved brug.
• Ved rib følger nålen maskernes form på vrangsiden: før enden skiftevis bagom retmasker og ind gennem vrangmaskernes små lænker, uden at stramme ribben.
• Til usynlig hæftning på glatstrik føres nålen under de vandrette tråde på bagsiden af maskerækken, så garnet kopierer maskernes retning og ikke ses fra retsiden.
• Ved flerfarvestrik væves hver ende ind i samme farves område, hvis det er muligt; træk ikke en kontrastfarve gennem lyse masker, hvor den kan skinne igennem.
• En lille, fast knude kan bruges ved en glat eller meget glidende garnende, især i en søm; væv stadig enden ind, og lad knuden ligge diskret på vrangsiden.

Fordel hæftningen over flere masker i stedet for at samle den ét sted, så stoffet forbliver jævnt. Klip først garnenden tæt på arbejdet, når den er vævet ind og kontrolleret fra retsiden; efterlad ikke en lang løs stump, der kan hænge fast.

Blokering og vask

Blokering former et færdigt strikkestykke til de ønskede mål, mens det er fugtigt, og stykket tørres fladt i den form. Det kan få ujævne masker til at ligge roligere og hjælpe kanter, hjørner eller mønsterfelter med at fremstå tydeligere. Mål først arbejdet, og sammenlign det med opskriftens færdige mål; blokering kan ændre udseendet, men bør ikke bruges til at tvinge et stykke langt ud over den størrelse, garnet tillader.

Ved vådblokering lægges arbejdet i en balje med køligt eller lunkent vand, typisk omkring 20–30 °C, og lidt uldvaskemiddel, hvis garnets vaskeanvisning tillader det. Lad det blive gennemblødt i cirka 15–20 minutter, og undgå at gnide eller vride. Løft stykket med begge hænder, støt det, så det ikke strækkes af sin egen vægt, og pres vandet forsigtigt ud. Rul det derefter i et rent håndklæde, og tryk håndklædet let for at fjerne overskydende fugt.

Læg det fugtige arbejde på en tør flade eller en blokningsmåtte. Glat stoffet ud med hænderne, og mål bredde og længde flere steder, før du fæstner kanterne med rustfri nåle eller blokningswirer. Sæt nålene med få centimeters mellemrum langs lige kanter, og brug flere ved spidser eller buer, så formen bliver jævn. Lad stykket tørre helt; tykt uldstrik kan bruge 24–48 timer, mens et tyndt stykke ofte tørrer hurtigere.

Dampblokering passer til garn, der tåler damp, og kan være praktisk, når arbejdet kun skal glattes let. Læg stykket fladt, form det til målene, og hold et dampstrygejern nogle centimeter over overfladen uden at presse det ned. Lad dampen fugte fibrene, og lad arbejdet køle og tørre, før nålene fjernes. Følg garnets anvisning; direkte strygning kan flade maskerne ud, og varme kan skade syntetiske fibre.

Vask færdigt strik skånsomt i den temperatur, garnets banderole angiver; uld vaskes ofte bedst i køligt eller lunkent vand uden pludselige temperaturskift. Pres vandet ud i et håndklæde, og undgå at vride stoffet. Tør altid fladt på et tørt håndklæde eller en tørrestativsflade, og ret kanterne til, mens arbejdet stadig er fugtigt. Hæng ikke vådt strik op, da vægten kan trække det længere, og undgå radiator og stærk sol. Til de fleste uldprojekter giver skånsom vådblokering den mest jævne form; vask kun igen, når det er nødvendigt, og tør fladt hver gang.