Forkortelser og tegn
I strikkeopskrifter står handlinger ofte som korte forkortelser, mens parenteser og stjerner viser, hvilke masker der hører sammen. En præcis læsning af tegnene gør det lettere at følge rækkefølgen, uanset om du strikker frem og tilbage eller rundt. Opskrifter på dansk kan bruge forskellige skrivemåder for samme handling. Se derfor på både forkortelseslisten og den fulde instruktion, før du begynder på en ny række.
Almindelige forkortelser
Danske opskrifter bruger ofte korte betegnelser for de grundlæggende masker og handlinger. Tabellen viser fire almindelige forkortelser.
| Forkortelse | Forklaring |
|---|---|
| r | Ret: stik højre pind ind i masken, og strik den ret. |
| vr | Vrang: stik højre pind ind i masken fra den modsatte side, og strik den vrang. |
| omsl | Omslag: før garnet omkring pinden for at danne en ny maske. |
| 2 r sm | To ret sammen: strik to masker ret sammen til én maske. |
Forkortelseslister varierer mellem designere, så læs altid listen i opskriften, også når du kender betegnelserne.
Gentagelser i parentes og stjerner
Tegnene viser, hvilke masker du skal gentage, og hvor gentagelsen begynder og slutter. Læs altid instruktionen sammen med rækkens eller omgangens nummer.
- Står der *1 r, 1 vr; gentag fra * rækken ud, skifter du mellem én ret og én vrang, indtil rækken er færdig.
- Står der (2 r sm, omsl) 3 gange, strikker du først to ret sammen og laver et omslag; gentag hele sekvensen yderligere to gange.
- På en lige række strikker du rækken fra første maske til den sidste; på en omgang fortsætter du rundt, indtil omgangens instruktion er udført.
- En anvisning som gentag pind 1-4 i alt 5 gange betyder, at du strikker pind 1 til 4 fem gange samlet, medmindre opskriften siger andet.
- Ved indlejrede gentagelser kan parentesen markere den indre sekvens: *1 r, (1 vr, 1 r) 2 gange* gentages derefter mellem stjernerne.
Følg tegnene fra venstre mod højre, og sæt eventuelt en markør efter hver fuldførte gentagelse. Det gør det lettere at holde styr på rækken uden at springe en sekvens over.
Størrelse, mål og garnforbrug
Når du vælger størrelse i en strikkeopskrift, skal du skelne mellem kroppens mål og målene på den færdigstrikkede model. Forskellen mellem de to mål afgør, om tøjet sidder tæt, normalt eller løst. Garnmængden afhænger blandt andet af modellens størrelse og den angivne længde på garnet i hvert nøgle. Med et målebånd og oplysningerne på garnets banderole kan du kontrollere begge dele, før du går i gang. De følgende beregninger giver et konkret grundlag for valg af størrelse og garn.
Vælg størrelse efter målene
En opskrift angiver typisk færdige mål, altså målene på tøjet, når det er strikket. Kropsmålet er derimod målet rundt om din egen krop; brystvidden måles vandret på det bredeste sted over brystet. Forskellen mellem brystmål og tøjets brystmål kaldes slæk, også kendt som ease.
Brug denne rækkefølge, når du skal finde den størrelse, der passer til den pasform, du ønsker:
- Mål brystvidden med et målebånd hen over det bredeste sted, mens målebåndet ligger vandret og tæt uden at stramme. Notér målet i centimeter, eksempelvis 96 cm.
- Find opskriftens færdige brystmål for hver størrelse. Brug målet på den færdige sweater frem for størrelsens navn, da størrelsesbetegnelser kan variere mellem opskrifter.
- Vælg, hvor meget slæk du ønsker: positivt slæk giver ekstra vidde, nul slæk svarer til kroppens mål, og negativt slæk giver en tættere pasform.
- Læg det ønskede slæk til dit brystmål. Med et kropsmål på 96 cm og 10 cm positivt slæk skal sweaterens færdige brystmål være cirka 106 cm.
- Sammenlign 106 cm med målene i opskriften, og vælg den størrelse, hvis færdige brystmål ligger nærmest. Kontrollér også, at opskriftens øvrige angivne mål passer til din ønskede pasform.
Hvis størrelserne for eksempel har færdige brystmål på 102 og 108 cm, ligger 108 cm nærmest eksemplets ønskede 106 cm. For Strikkeopskrifter til begyndere er det ofte lettest at vælge ud fra målene i centimeter frem for alene at stole på betegnelser som S eller M.
Beregn garnmængde
Se først, hvor mange meter opskriften kræver til den valgte størrelse, og find derefter garnets løbelængde på banderolen. Beregn antallet af nøgler ved at dividere projektets samlede meter med meter pr. nøgle; rund altid resultatet op til et helt nøgle.
| Oplysning | Værdi | Betydning |
|---|---|---|
| Garnforbrug i opskriften | 1100 m | Samlet løbelængde til sweateren |
| Løbelængde pr. nøgle | 125 m | Et nøgle vejer 50 g |
| Beregning | 1100 ÷ 125 = 8,8 | Antal nøgler før afrunding |
| Indkøbsmængde | 9 nøgler | Rundet op til hele nøgler |
De 8,8 nøgler rundes op til 9, fordi garn sælges i hele nøgler. Med 125 meter i hvert nøgle giver 9 nøgler 1125 meter i alt, og ved 50 g pr. nøgle svarer det til 450 g.
Hvis opskriften kun angiver garnmængden i gram, skal du bruge nøglens vægt og løbelængde til at omregne: Et nøgle på 50 g med 125 meter indeholder 2,5 meter pr. gram. Kontrollér, at du beregner ud fra den størrelse, du har valgt, og garnets meterantal pr. nøgle. I praksis giver det mest pålidelige resultat at vælge størrelse ud fra ønsket slæk og runde garnberegningen op til hele nøgler.
Diagrammer og strikkefasthed
Diagrammer viser mønstre maske for maske, mens strikkefastheden viser, hvor tæt arbejdet bliver med det valgte garn og de valgte pinde. Begge dele har betydning for, om resultatet får den form og de mål, som opskriften beskriver. I strikkeopskrifter på dansk kan symboler og læseretning variere, så opskriftens egen forklaring er afgørende. En strikkeprøve giver et konkret grundlag for at sammenligne dit arbejde med opskriftens mål. Når du kender diagrammets retning og måler prøven korrekt, bliver det lettere at følge mønsteret præcist.
Sådan læser du et diagram
Et strikkediagram er et gitter, hvor hver firkant svarer til én maske, og hver vandret række svarer til én pind eller omgang. Diagrammet læses normalt nedefra og op, fordi strikkearbejdet vokser fra opslagningen mod halsen eller skulderen. Følg rækkerne i den rækkefølge, der er angivet i opskriften; nogle mønstre gentager et bestemt antal rækker, før næste del begynder.
Ved fladt arbejde læses ret-sider højre→venstre og vrangsider venstre→højre. Det betyder, at du skifter retning fra række til række, ligesom arbejdet vendes efter hver pind. Ved arbejde rundt læses alle omgange højre→venstre, fordi arbejdet ikke vendes mellem omgangene. Tjek altid, om diagrammet viser hele arbejdet eller kun en gentagelse, og hvor gentagelsen begynder og slutter.
Symbolforklaringen, også kaldet tegnforklaringen, fortæller, hvilken handling hver firkant står for. Et symbol kan for eksempel betegne en retmaske, en vrangmaske, et omslag eller en indtagning, men udseendet er ikke ens i alle opskrifter. Brug derfor ikke et tegns betydning fra et andet mønster: slå det op i den aktuelle symbolforklaring, før du begynder.
Læs én række ad gangen, og markér eventuelt den række, du arbejder på, med en lineal eller en løs markør på papiret. Hvis diagrammet viser gentagelser i klammer eller mellem lodrette streger, skal du følge opskriftens anvisning om, hvor mange gange rapporten udføres. Ved et mønster over 12 masker gentages rapporten eksempelvis kun det antal gange, der passer til maskeantallet i den pågældende størrelse.
Ved mønstre med flere farver viser diagrammet ofte også farveskift maske for maske. Hold styr på både række og symbol, så en omslag eller en indtagning ikke placeres én maske forskudt. De samme strikketeknikker kan være markeret forskelligt fra opskrift til opskrift, så tegnforklaringen er altid den sikreste nøgle.
Strikkefasthed i opskriften
Strikkefastheden angiver, hvor mange masker og pinde der skal være på et bestemt mål, som regel 10 × 10 cm. En opskrift kan for eksempel angive 22 masker og 30 pinde på 10 cm i glatstrik; tallene gælder for netop den garntype, det mønster og den pind, opskriften beskriver. En strikkeprøve viser, om dine hænder og materialer giver samme tæthed.
Strik altid en prøve i det mønster, der bruges i arbejdet, og med det garn og de pinde, du har tænkt dig at anvende. Lav den gerne større end 10 × 10 cm, så du kan måle et roligt felt midt på prøven uden at tælle kantmasker. Følg garnets vaskeanvisning, lad prøven tørre, og mål derefter både maske- og rækkefasthed. Mål før du ændrer størrelse eller andet i opskriften.
Tæl maskerne over 10 cm vandret og pindene over 10 cm lodret; brug en lineal eller målebånd, og stræk ikke stoffet under målingen. Hvis opskriften kræver 22 masker, men du tæller 24, strikker du for tæt. Prøv da en større pind, eksempelvis at gå et halvt millimetertrin op, og strik en ny prøve. Hvis du i stedet tæller 20 masker, strikker du for løst og kan prøve en mindre pind.
Skift pindestørrelse i små trin, og mål den nye prøve, før du vælger. En ændring kan påvirke både maske- og rækkefasthed, så kontrollér begge tal igen; det er ikke nok, at bredden passer, hvis pindetallet også har betydning for konstruktionen. Hvis masketallet passer, men rækketallet afviger, så se efter opskriftens anvisning om prøven og vurder mønsterets struktur, før du går videre.
Strikkefasthed er særlig vigtig i beklædning, fordi få masker ekstra eller færre på 10 cm kan ændre den færdige bredde mærkbart. Den mest pålidelige fremgangsmåde er derfor at strikke og måle en prøve, før du tilpasser dit arbejde. Læs diagrammet række for række, og lad den målte strikkefasthed styre valget af pinde.
Tilpas og rette en opskrift
En opskrift kan ofte tilpasses uden at ændre selve konstruktionen, hvis ændringerne planlægges i forhold til arbejdets form og mønster. Længden på krop og ærmer kan justeres med ekstra rækker, mens taljens placering kræver opmærksomhed på, hvor indtagninger og udtagninger ligger. Når et garn ikke længere kan skaffes, kan et alternativ fungere, hvis både strikkefasthed og samlet løbelængde passer. Fibre og stoffets fald har også betydning for, om den færdige model får samme udtryk. Små, kontrollerede ændringer er lettest at vurdere undervejs med målebånd og en tydelig markering af opskriftens vigtige punkter.
Længde og talje
For at forlænge kroppen arbejdes der ekstra rækker mellem de punkter, opskriften angiver, for eksempel mellem ærmegab og halsudskæring eller mellem taljens formning og nederste kant. Sæt maskemarkører ved begyndelsen og slutningen af det område, hvor længden skal øges. Strik derefter det angivne mønster hen over de ekstra rækker, så overgangen til næste del af arbejdet bliver jævn. En forlængelse ved kroppen ændrer ikke automatisk ærmerne; de måles og tilpasses hver for sig.
Række-gauge er afgørende, når en ønsket længde skal omsættes til rækker. Gang de ekstra centimeter med antallet af rækker per centimeter: ekstra cm × rækker per cm = antal ekstra rækker. Hvis strikkefastheden er 28 rækker på 10 cm, svarer det til 2,8 rækker per cm. En forlængelse på 4 cm giver 4 × 2,8 = 11,2 rækker, som i praksis rundes til et helt antal. I et mønster med en gentagelse på fire rækker kan 12 ekstra rækker være mest hensigtsmæssigt; i glatstrik kan 11 rækker ligge tættere på den ønskede længde.
Brug samme princip ved ærmer: mål fra det relevante udgangspunkt, og læg rækker til før manchetten eller mellem de formningspunkter, hvor opskriften tillader en lige strækning. Hvis ærmet har indtagninger med faste intervaller, skal disse fortsætte som beskrevet, medmindre du bevidst ændrer ærmets vidde. Notér antallet af ekstra rækker, så begge ærmer får samme længde. Mål arbejdet på et plant underlag uden at strække det, og kontrollér længden efter vask og tørring, især hvis garnet ændrer sig, når det bliver vådt.
Taljens placering kan flyttes ved at lægge ekstra rækker ind før eller efter taljeformningen. Rækker før indtagningerne flytter taljen længere ned fra skuldrene; rækker efter formningen øger længden mod hoften uden at flytte taljens smalleste punkt. Bevar opskriftens antal indtagninger og udtagninger, hvis du kun vil ændre længden. Ændres deres antal eller afstand, påvirkes pasformen også. Prøv eventuelt arbejdet på undervejs, og skriv både placering og rækkeantal ned, så ændringen kan gentages symmetrisk på den anden side eller det andet ærme.
Garn der ikke findes længere
Når det oprindelige garn ikke længere kan købes, bør en erstatning vælges efter både strikkefasthed og samlet løbelængde. Sammenlign antal meter per nøgle, ikke kun vægten: to nøgler på 50 gram kan indeholde meget forskellige metertal. Har modellen eksempelvis brugt fem nøgler med 200 meter i hver, er udgangspunktet 1.000 meter. Et alternativ med 210 meter per nøgle kræver mindst fem nøgler for at nå omtrent samme løbelængde. Køb gerne alle nøgler på én gang fra samme farveparti, så farven bliver så ensartet som muligt.
Strikkefastheden skal kontrolleres med en prøve i det mønster, der fylder mest i arbejdet. Et garn kan have samme løbelængde som originalen, men stadig give et tættere eller løsere stof. Vask og tør prøven på samme måde, som det færdige strik skal behandles, og vurder både mål og overflade bagefter. Hvis prøven ikke passer, kan en anden pindestørrelse ændre fastheden, men den løser ikke nødvendigvis forskelle i garnets elasticitet eller fald.
Fibersammensætningen påvirker, hvordan modellen føles og hænger. Uld har ofte mere elasticitet end bomuld, mens bomuldsstrik typisk falder tungere og kan give sig i længden. Hør kan føles mere fast før brug, og alpaka har ofte et blødere, mere flydende fald end spændstig uld. Vælg derfor et alternativ, der passer til modellens form: et fast garn til en struktur, der skal stå tydeligt, og et mere smidigt garn til en løs silhuet. Prøven afslører også, om overfladen bliver for glat, tung eller lodden i forhold til mønsteret.
Udskiftning frarådes, når garnets særlige egenskaber er afgørende for resultatet. Et meget fintspundet lacegarn kan give en anden lethed og definition end et tykkere eller mere luftigt alternativ, selv om målene på prøven stemmer. Vær også forsigtig med komplekse diagrammer, hvor en anden garnstruktur eller ændret fasthed kan gøre maskerne svære at aflæse og bryde mønsterets gentagelser. Tilpas kun, når en prøve bekræfter både mål og stofkvalitet; ellers er det sikreste valg at finde det oprindelige garn eller et nært tilsvarende garn med samme løbelængde og fiberkarakter.